Når allergien styre alt

Når allergien styre alt

Hvis det da overhovedet er en allergi? I hvert fald har jeg til september en tid hos  et center for allergi i Silkeborg. Allergien der er et mysterium for diverse læger, hudlæger og øjenlæger.

Jeg har igennem det sidste 3 år været igennem en masse frustrationer og smerter. Grundet hvad lægerne formoder er en allergi. I lang tid var jeg usikker på hvorfor, jeg fik ondt i mine øjne og i lang tid tillagde jeg det ikke nogen værdi, da jeg regnede med at det gik væk af sig selv. Hvilket det også gjorde i nogle perioder. Men det kom altid tilbage igen.

Jeg har det sidste år lært en masse om mig selv. Jeg har altid været en af de piger der brugte en masse makeup, og jeg ville helst ikke gå uden for en dør, før jeg først lige havde kontaktlinser i og et minimum af makeup.

I lang tid gik jeg med makeup selvom det var smertefuldt. Og jeg tog en masse smertestillende (som ikke virkede). Men jeg er forfængelig og jeg havde så svært ved, at give slip på den del af mig selv som elskede makeup. Jeg var så bange for, at folk ville tænke,  at jeg var grim hvis stoppede med at gøre alle disse ting. Indtil smerterne til sidst blev så slemme og ikke rigtig gad at gå væk igen.

Jeg ved ikke hvad det værste var. Smerterne? Eller at jeg ikke vidste hvorfor jeg havde så mange smerter? Og om de overhovedet ville gå væk igen? Heldigvis blev jeg ret hurtigt sendt videre til en øjenlæge som gav mig nogle øjendråber som lindrede mine smerter.  Dog stadig uden at vide hvad det var og stadig uden at kunne tåle makeup, shampoo og alt andet man, nu kan komme i tanke om at komme i sit ansigt.

Jeg ramte for alvor bunden da jeg en morgen i efteråret så mig selv i spejlet. Briller, ingen make-up og uren hud. Og jeg sagde til mig selv højlydt, at jeg var grim. Det var første gang jeg sagde til mig selv højt, at jeg var grim. Jeg skammede mig over ikke kunne leve op til mine egne forventninger om altid at se flot ud og jeg skammede mig selv yderligere over ikke at elske mig selv. Jeg fandt ud af, at min overdrevne brug af makeup i lang tid havde været et plaster på et dårligt selvværd og nu kunne jeg ikke længere skjule det.

Og det var et vendepunkt for mig. Jeg nægtede at overgive mig til alle de dårlige tanker jeg havde om mig selv. Jeg er jo mere end blot de kontaktlinser og den makeup jeg putter i mit ansigt. Min værdi som menneske ændrede sig jo ikke. Og jeg ville ikke lade mit eget værd defineres af hvor meget makeup jeg havde på. Og at det kun ville påvirke mig, hvis jeg tillod det at fylde så meget.

Jeg er et bedre sted i dag. Selvom jeg stadig har dårlige dage. Jeg tager stadig skamfuldt mine briller af når jeg skal have taget billeder til bloggen. Men det er hel sikkert et mål for mig, at kunne ligge billeder op hvor jeg har briller på. Min allergi svinger også så i nogle perioder kan jeg bruge lidt makeup og nogle gange kan jeg have kontaktlinser i uden det er mega smertefuldt. Jeg har efterhånden lært, at acceptere at nogle dage kan jeg tåle makeup og andre dage kan jeg ikke. Det er selvfølgelig irriterende, hvis jeg skal noget hvor det er meget vigtigt for mig at se flot ud. Men jeg har efterhånden også lært, at det er uden for min rækkevidde så at bekymre mig om det,  er blot spild af min tid.

Jeg kunne skrive meget mere om det her, men jeg holder mig fra at skrive en hel roman om det. Selvom det er fristende.

Like og del på Facebook:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *