Hvad synes jeg om København? En jydes mening!

Nu er jeg snart færdig med mit praktik forløb og har været her i snart 2 måneder. Og jeg må indrømme jeg glæder mig til at komme hjem. Selvom København har så mange chamerende ting, jeg kommer til at savne.

Det eneste jeg må indrømme virkelig, at hade ved København er trafikken. Der er mennesker overalt. Par der lige skal holde i hånd mens de cykler, folk der cykler hvor det passer dem. Og hvis man lige stopper i 2 sek, for er finde vej, så er der altid nogle der råber noget efter en. Og at busserne tager også latterlig lang tid. Især i myldertiden. Og jeg kommer al for ofte for sent, fordi bussen er forsinket trods den går hver 10 minut.  Og med alle de begivenheder, der er i København er bussen næsten altid forskindet pga. et eller andet. Og busserne er som regel også propfyldte. Det var så nok også den eneste ting jeg virkelig hader! haha

 

Lækre og billige spisesteder

Hvad synes jeg om København? En jydes mening!

Jeg har altid fået, at vide hvor dyrt alt er i København. Og det er det til dels også. Men jeg har dog fundet flere spisesteder og steder at gå i byen, der har været billigere end hjemme i Herning. Jeg klappede i mit lille nærige hjerte, da jeg opdagede et sted på Nørrebro der hedder “King of Kebab” som havde billig billig pitaer! Jeg er blevet hel vild med deres pita med falafel, som indtil kl 19 koster sølle 15kr. Hvorfor så overhovedet lave mad?

Jeg havde også regnet med, at det var mega dyrt at gå i byen! Hvilket det heller ikke er! -eller det kommer selvfølgelig an på hvor du går hen 😉 Jeg var sammen med et par veninder, på et sted der hedder Billy Booze (stedet var ret snusket), men det var meget billig booze. Elsker det lille ordspil! Det samme gælder et sted der hedder L.A. Bar. De havde drinks til 30,- før 12. Jeg plejer normalt, at have en lommelærke på mig, når jeg er i byen, men når man har glemt den hjemme i Herning, er det rart nok, der er en masse luskede steder i København.

 

Alt det smukke

Hvad synes jeg om København? En jydes mening!

En af de ting jeg, virkelig kommer til at savne, er alle de smukke bygninger. Hvis man lige som mig, godt kan lide at være lidt kulturel, er her så mange smukke steder. Glyptoteket er virkelig et af mine yndlingsteder. Jeg elsker vinterhaven!  Eller Frederiksberg slot, som også bare er super smuk. Og der er mange museer der har gratis adgang eller rundvisning på nogle bestemte dage. Jeg har dog ikke nået, at udnytte det hel til fulde desværre. Og lige på det område må jeg indrømme, at jeg ikke glæder mig til at komme hjem til Herning.

 

Events og loppemarkeder

Hvad synes jeg om København? En jydes mening!

Der sker altid et eller andet i København. Et event, loppemarked eller andre vilde ting. Så der er altid noget at lave, hvis man keder sig. Hvilket jeg synes er super fedt. Jeg var til et vintage marked som var ret nice, hvor jeg fik købt flere ting til ingen penge! Plus det er meget nemmere for mig, at tage til events og networke når jeg er herovre. Det kan være meget, at bruge 8 timer på transport, fordi man lige skal til et event tirsdag aften. Har dog gjort det en gang før og kommer nok også til at gøre det igen, når jeg kommer hjem til Herning.

Jeg er ret glad for at bo i København, men min indre jyde, skal lige have lidt længere tid til at vænne sig til alle de mennesker, trafik og larm. Det når jeg dog ikke i denne omgang, men jeg må indrømme, at jeg godt kunne finde på at flytte til København, når jeg er færdig med at studere. Men lad os nu se, der er alligevel 2,5 år til før det bliver relevant.

Mys mys

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.