Hvordan går det på lingeri kurset?

Hvordan går det på lingeri kurset?

Hvordan går det på lingeri kurset? Hvordan går det på lingeri kurset?

Jeg har lavet en lille opdatering på hvordan det går på kurset. Hvis i ikke har læst med før går jeg på et “lær og sy lingeri” kursus i København, så lige nu pendler jeg hver tirsdag fra Herning til København. Kurset er på designskolen der hedder Margrethe-skolen.

Jeg har ”kun” 3 gange tilbage ud af i alt 12 gange. Jeg synes både det er rigtig hyggeligt, at tage toget til København samtidig med, at jeg synes det er rigtig hårdt at rejse frem og tilbage samme dag.

Kurset er rigtig spændende og jeg føler hver gang, at jeg lære en masse. Vores lærer er rigtig god til både at vejlede os, men også at give os plads til først selv, at prøve før vi spørger om hjælp. På den måde lærer man også selv, at løse ens problemer.

Men at sy lingeri kræver virkelig sin kvinde! Tålmodighed er grundstenen for, at lave et smukt sæt lingeri. Og jeg må indrømme jeg nogle gange har været lige ved at flejne fuldstændig(inden i mig selv, vel at mærke), fordi at det nogle gange tager lidt for lang tid. Jeg har efterhånden også fået syet en del trusser, 4 par faktisk. Selvom jeg dog må indrømme det ikke lige var alle der blev lige flotte. Det handler virkelig om at have øje for detaljen og lave alt med kærlighed. Der er en masse ekstra hensyn der skal tages til lingeri, da det jo er i direkte kontakt med kroppen.

Det næste step jeg skal i gang med er en chemise og derefter er der ”kun” en bh og bodysuit tilbage, som jeg må indrømme jeg er ret nervøs for. Jeg kan måske godt tvivle på min egne evner og især min tålmodighed. Min største svaghed når jeg syer, er at jeg er ret ivrig efter hurtigt, at se det færdige resultat, men når man syer, må man væbne sig med tålmodighed, da man ellers bare ender med at skal sprætte en masse op.

På billedet ovenover kan i se lidt af det, som jeg har syet indtil videre. Det er lidt krøllet da det ligger i min mappe med alle mønstrene. Men ellers synes jeg selv at det er blevet sådan nogenlunde.

Mys

2 Comments

  1. november 9, 2017 / 6:22 pm

    Ej hvor er det fedt du tager sådan et kursus ☺️ vidste ikke du var på sådan et, men synes virkelig det er cool. Og hallo det er du da pænt god til selvom du synes du ikke hat den største tålmodighed hehe. Synes helt sikkert du skal lave en opdatering mere, når du er færdig på kurset. Jeg vil i hvertfald gerne se mere til det ☺️

  2. november 10, 2017 / 3:36 pm

    Det er mega sejt at du gør det og alt nyt tager tid før man kan det. Det kommer løbende og det er da så hyggeligt at du bruger tid og energi på det 😍

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.